Denne side handler om spanieltræning

”What right has that man to have a spaniel ?
A spaniel should be a reward”

Et gammelt engelsk citat, som meget sigende beskriver det at have en spaniel. En spaniel er en belønning for dens ejer, uanset om det er en jagthund eller blot en familiehund man har anskaffet sig.
Der er i Danmark otte spanielracer at vælge imellem, Amerikansk cocker spaniel, Engelsk cocker spaniel, Field Spaniel, Sussex spaniel, Clumber spaniel, Irsk vandspaniel, welsh springer spaniel og Engelsk springer spaniel.
Af disse otte racer avles Engelsk cocker spaniel og Engelsk springer spaniel i to seperate linier. En jagtlinie og en udstillingslinie. Jagtlinierne benævnes som FT springer og FT cocker.
Man kan sige at alle racer og linier er fantastiske hunde og absolut en belønning at eje; men det er vigtigt at notere sig at der hos den Engelske cocker spaniel og den Engelske springer spaniel er meget stor forskel på de to linier og man skal i mine øjne ikke købe hund af jagt linierne, hvis man ikke er jæger eller meget ihærdig hunde sportmand(mk).

Camilla Stenild Arnstrup