Hunden

Indledning.

Fra naturens side kan alle racer anvendes. Hunde er alle født med en formidabel lugtesans. Det kan dog diskuteres om man bør bruge små hunde til eftersøgning af råvildt, da dette som regel ikke lader sig ”stille” af hunden og de små hunde kan ikke trække det ned for at fange af.
Det har man bl.a. taget konsekvensen af i schweissregistret, hvor man ikke optager hunde af små racer som gravhunde, beagles, cocker spaniels og lignende, så kun hunde som er store nok til at fange af, kan være med her. Under alle omstændigheder er sportræning noget alle hunde vil kunne lide og det er samtidig en dejlig afslappende form for træning. Man starter med, i fred og ro, at udlægge et blod spor i skoven, senere henter man hunden og ”går” sporet med den. Når man så er færdig har man tillige en dejlig træt hund som har fået tilfredsstillet sine naturlige behov.

Schweisshund kontra sporhund.

Der er stor forskel på at uddanne en schweisshund og det at træne spor. En schweisshund skal kunne finde anskudt eller påkørt klovbærende vildt. Den skal kunne slippes til hetz og er det råvildt skal den kunne fange af og er det en af de større hjortevildtarter eller vildsvin skal hunden kunne stille dyret og holde det på stedet til jægeren kommer frem og afliver det.
At træne en schweisshund er et målrettet arbejde som kræver der trænes på fært af vildt. Så man skal have tilgang til vildt dele som klove, blod og skind. Skal man bruge hunden til aktiv eftersøgning skal man have tilgang til dele af de vildtarter som hunden senere kommer ud for at skulle eftersøge og man skal helst have tilgang til dele fra mange forskellige individer. Jeg bliver ofte spurgt om hvilken træningsmetode som er den bedste, færtsko eller konventionel og her er jeg af den overbevisning at hvis man vil træne en schweisshund, så skal man træne med færtsko; men hvis man derimod blot interesserer sig for sporarbejde for sportens skyld og gerne vil gå til schweissprøver kan man sagtens træne sin hund på konventionelle spor. Man kan faktisk hos flere netbutikker købe tørret blod som blot skal røres op i vand og dermed klar til brug, nemmere bliver det ikke.
Hvis ens interesse ligger i sporarbejdet og træningen er for aktivering af hunden skal man måske overveje at træne fodspor. Det kan man sagtens træne med en jagthund og det er noget lettere at finde arealer til træning af fodspor end til schweisstræning og udfordringerne og glæden ved arbejdet er jo de samme for hunden.

Hundens lugtesans.

Hunde er i forhold til mennesker udstyret med en formidabel lugtesans. Man mener at hunden på fuld mave har 800.000 gange bedre lugtesans en mennesker og 2.4 millioner gange bedre på tom mave. Ved forsøg har man fundet ud af at hunden kan finde duftkoncentrationer så små som 1:175.000, hvilket jo må siges at være fantastisk.
Man har også fundet ud af hundens næse har en såkaldt ”hower effekt”. Hunden trækker vejret ind gennem det store hul og puster ud gennem slidsen. Når hunden samtidig holder snuden tæt over underlaget skaber dette et vaccum som hjælper med at få så meget fært ind i næsen som muligt, den såkaldte ”hower effekt” eller sagt på Dansk støvsugereffekten. Så alene de fysiske forhold gør en kæmpe forskel i forhold til vi mennesker. Herudover kan hunden arbejde med den samme lugt i lang tid, det kan vi ikke, vi bliver ”immune” over for en given lugt når vi har været udsat for den i et stykke tid. Hvem har ikke prøvet at komme ind i et rum med en speciel lugt og efter nogen tid synes lugten at være forsvundet. Hunden har også langt større evne til adskillelse af lugte. Mennesker siges at kunne adskille op til 24 lugte på en gang; men hunden kan adskille op til 2000 lugte på en gang.

Hunden har med andre ord en meget stor formåen med lugtesansen og det hunden kan få problemer med er ikke at opfange og skelne dufte; men derimod at lokalisere dem.
Dette forklares med den såkaldte ”asketeori” der siger at duften fra et emne spreder sig som aske. Altså størst koncentration ved kilden og så mindre og mindre jo længere væk man kommer. Hunden søger altid mod den stærkeste kilde til færten. Hvis området sporet går i, har et meget broget fært billede,kan hunden have sværere ved at lokalisere kilden og skal derfor bruge mere tid på sporet.
Man mener også at ryk i halsbåndet påvirker hundens lugtesans, da det påvirker forbindelsen mellem hundens lugteorgan og hjernen, ligesom det vi kender som piskesmæld. Tvang og stres er ligeledes med til at forringe hundens lugtesans i betydelig grad. Derfor kan vi heller ikke på nogen måde arbejde med tvang i forbindelse med spor.
Vi kan være helt sikre på at det ikke er hunden som kommer til at sætte begrænsninger i forhold til hvor langt en spor ekvipage kan komme, dette hviler alene på hundeføreren.